Hvorfor én rate? Fordi opgaven sjældent er kun ét slags arbejde. En "Laravel-feature" ender ofte med at involvere database-design, en integration mod et eksternt system, lidt frontend-justering og en deploy-konfiguration. At have én pris betyder I kan stille spørgsmålet "hvor meget koster det?" uden først at definere kategorien.
Hvorfor ikke billigere? Niveauet (15+ års PHP, Tech Lead-baggrund) og det faktum at I betaler direkte til mig, ikke gennem et bureau der lægger 30-50% oveni, gør at det samlede regnestykke ofte ender lavere end alternativet, selvom timeraten ser højere ud.
For internationale opgaver faktureres i DKK; den ækvivalente rate er ~$130 USD eller ~€120 EUR per time afhængigt af kursen.
Disse er vejledende intervaller. Et reelt estimat kræver indledende analyse, typisk 30-60 minutters samtale, ingen omkostning.